AI benyttes af de fleste, men forstår vi hvad det betyder?

AI er noget vi alle efterhånden har hørt længe. Arbejdspladser har taget det ind med åbne arme og set værdien, teknologien kan skabe. Fra automatisering af rutineopgaver til hurtigere analyser og mere effektiv vidensdeling, har AI vist sit potentiale på tværs af brancher. Men i takt med at teknologien bliver en stadig større del af hverdagen, vokser behovet for at forstå dens begrænsninger, risici og konsekvenser også. Når vi benytter AI i så høj grad, burde vi så ikke overveje, om vi reelt gør det ordentligt, og måske endda, om vi reelt gør det forsvarligt?

Hvor meget fylder AI på arbejdspladserne?

Ifølge en undersøgelse fra CBS tilbage i marts måned dette år, blev det gjort helt tydeligt, hvor hurtigt AI markerer sig på arbejdspladserne, men på samme tid, hvor dårligt klædt på mange arbejdspladser rent faktisk er.

I undersøgelsen ser man blandt andet hvordan gennemsnitsprocenten for anvendelse af AI i jobbet er på 41% fordelt over fem organisatoriske niveauer, herunder topledelse, ledelse, mellemledelse, projektledelse og medarbejder. Procenten for anvendelse af AI i jobbet blandt medarbejdere ligger på 31,7%, som er i stor kontrast til procenten for ledelsen, som altså ligger på 70,1%. Generelt ser man at jo højere organisatorisk ansvar, jo mere anvendes AI i jobbet.

Hvordan benyttes AI på arbejdspladserne?

Yderligere viser undersøgelsen udført af CBS altså hvordan de forskellige organisatoriske niveauer forholder sig til AI-sikkerhedsmiljøer og hvorvidt de benytter lukkede, altså beskyttede miljøer, åbne, internetbaserede miljøer eller en kombination heraf. Det chokerende her er at undersøgelsen viser at kun 36% anvender AI i lukkede miljøer. Det betyder helt lavpraktisk at datasikkerheden udfordres markant, samtidig med at fortrolig viden deles.

Når man indtaster data i åbne miljøer bliver ens data først og fremmest omdannet til matematiske talrækker for at kunne blive behandlet, men samtidig deles de i et miljø som ikke har samme retningslinjer som lukkede miljøer kan have. Det betyder blandt andet, at dataen kan blive brugt til at træne AI-systemet videre, den kan blive gemt og utilsigtet benyttet i fremtidige svar til andre brugere og da dataen sendes til eksterne servere vil håndtering heraf være underlagt den pågældende udbyders egne vilkår fremfor dine egne eller din virksomheds.

Risikoen er ikke nødvendigvis, at virksomheder bruger AI. Risikoen er, at de gør det uden den nødvendige viden, de rette processer og et klart billede af teknologiens begrænsninger. Når medarbejdere forventes at integrere AI i deres arbejde uden tilstrækkelig træning, kan det skabe en falsk følelse af sikkerhed, hvor svar og analyser accepteres ukritisk, blot fordi de kommer fra et intelligent system. Over tid kan det svække den faglighed, kritiske tænkning og dømmekraft, som mange organisationer er bygget på.

Hvad kan det betyde for arbejdspladserne på sigt?

På længere sigt kan konsekvenserne række langt ud over enkelte fejl. Arbejdspladser risikerer gradvist at miste centrale kompetencer, fordi opgaver, som tidligere udviklede medarbejdernes erfaring og ekspertise, overlades til AI. Når viden ikke længere opbygges gennem praksis, kan virksomheder stå tilbage med færre medarbejdere, som reelt forstår processerne bag resultaterne. Det gør organisationen mere sårbar, hvis teknologien svigter, hvis regler ændrer sig, eller hvis komplekse situationer kræver menneskelig vurdering og ansvar.

Samtidig kan en kultur opstå, hvor hastighed prioriteres over kvalitet, og hvor AI anvendes, fordi man føler, man bør, snarere end fordi man ved, hvordan den skaber værdi. Resultatet kan blive arbejdspladser, som på overfladen fremstår mere effektive, men som i virkeligheden bliver mere afhængige af teknologi, de ikke fuldt ud forstår eller kontrollerer.

Derfor er den vigtigste diskussion måske ikke, hvor hurtigt virksomheder kan implementere AI, men hvor ansvarligt de gør det. For hvis AI-adoption bliver et mål i sig selv, uden investering i kompetencer, forståelse og sikker anvendelse, risikerer morgendagens arbejdspladser at miste noget af det, der historisk har gjort dem robuste: menneskers erfaring, dømmekraft og evne til at tænke selv, når svarene ikke findes på forhånd.

Hvad kan man gøre for at sikre bedst mulig AI adoption?

For at sikre en succesfuld og ansvarlig AI-adoption bør virksomheder betragte AI som en organisatorisk kompetence frem for blot et teknologisk værktøj. Det kræver klare retningslinjer for brugen af AI, løbende uddannelse af medarbejdere og en kultur, hvor kritisk tænkning vægtes lige så højt som effektivitet. Medarbejdere skal ikke blot lære, hvordan AI anvendes, men også hvornår dens output skal udfordres, kontrolleres eller fravælges.

Samtidig bør virksomheder sikre, at fortrolige data håndteres forsvarligt, og at der fortsat opretholdes menneskeligt ansvar for beslutninger med væsentlige konsekvenser. De organisationer, der får størst værdi ud af AI på lang sigt, vil derfor ikke nødvendigvis være dem, der implementerer teknologien hurtigst, men dem, der investerer mest i at skabe de rette kompetencer, processer og sikkerhedsrammer omkring den.

AI er uden tvivl kommet for at blive, og potentialet er enormt. Men teknologi skaber ikke værdi alene. Den virkelige succes afhænger af, hvordan den anvendes, og hvor godt menneskerne bag den forstår dens styrker, svagheder og konsekvenser. Fremtidens stærkeste arbejdspladser bliver dem, der ser AI som en støtte til menneskelige kompetencer, ikke som en erstatning for dem. De organisationer, der mestrer teknologien frem for blot at implementere den. Så måske bør vi overveje at sikre os at alle på arbejdspladsen er klædt ordentligt på, inden vi skynder os at hoppe med på AI bølgen.

Sophie Kiesbye.