Vi har gjort arbejdet hurtigere, optimeret alt. Men undladt det der betyder mest.

10min

Der findes en pris ved digital transformation, som sjældent fremgår på regnearket. Den kan ikke måles i kroner, men det er et kompromis vi indgår. Den viser sig i blikket på en medarbejder, der ikke længere helt ved, hvilken betydning deres arbejde har. Vi har brugt årtier på at gøre arbejdet lettere, men måske har vi glemt at spørge, hvad der gør det meningsfuldt. For mennesker har brug for mere end at være effektive. Vi har brug for at kunne mærke, at vi gør en forskel. At vores tid bliver brugt på noget, der har betydning. At vores erfaring betyder noget. At vores dømmekraft betyder noget. At der er et sted i processen, hvor netop jeg gør noget, som ikke bare kunne være gjort af hvem som helst, eller af en maskine. 

Måske handler det i realiteten ikke om, hvor meget vi arbejder eller, hvor lidt vi arbejder, men måske bare om at vi føler at vores arbejdsdag er af betydning. Måske handler det ikke bare om at skabe en hverdag, hvor alt er optimeret. En hverdag hvor vi udfører arbejde, der giver mening og overlader de opgaver, der dræner os til en automatisering, som rent faktisk kan udføre dem ordentligt. Det er den reelle værdi, når vi snakker om optimering.

One size fits all?

Når vi oplever, at vores arbejde har et formål, at vi har indflydelse på det vi laver, og at vores bidrag er betydningsfuldt, er der noget der ændrer sig. Vi møder ikke bare ind for at udføre en opgave. Vi begynder at tage ejerskab, og ejerskab medfører meget mere end at opfylde en opgave. 

Det interessante er, at vi lever i en tid, hvor vi konstant bevæger os i forskellige digitale landskaber. I vores privatliv, på vores arbejde og endda i det offentlige rum. Vi ved at digital transformation er nødvendigt i et bestemt omfang og derfor er det blevet en normal del af vores hverdag at åbne de samme systemer, de samme platforme og de samme arbejdsgange når vi møder ind på arbejde. Man snakker om hvordan ”one size fits all” er urealistisk, når det kommer til tøjstørrelser, men har vi nogensinde overvejet at det kan have betydning flere steder end i tøjbranchen?

En løsning er kun så god som den forskel, den skaber i hverdagen.

Hver dag arbejder de fleste virksomheder i standardløsninger, og de ved hvordan de arbejder med dem, men de overvejer måske ikke, at det rent faktisk kunne være anderledes. Når man snakker om standardløsninger og skræddersyede løsninger, bliver det interessant at se, hvordan løsningerne former resultater. Standardløsninger giver et udgangspunkt for resultater og vækst, men man kan møde begrænsninger og friktion, som fører til arbejdsgange, der arbejder rundt om problemet, fordi der måske slet ikke findes en løsning hertil. Med skræddersyede løsninger former de ikke kun resultatet, men løsningerne i sig selv, bliver også formet af de mennesker, som skaber resultatet. De bliver en bemærkelsesværdig styrke for hele organisationen. 

Når en løsning er bygget med mennesker, og ikke blot påtvunget dem, bliver deres erfaring ikke en forhindring, men en essentiel styrke. Deres erfaring bliver en del af løsningen. Deres ideer får plads. Deres dømmekraft får betydning. Deres faglighed får lov til at komme i spil, og pludselig bliver arbejdet ikke bare noget, man gennemfører. Det bliver noget, man er med til at skabe. 

Det digitale landskab kan være virksomhedens største styrke.

En skræddersyet løsning kan være mere end en måde at drive en virksomhed på. Det kan være en måde at skabe en bedre arbejdsdag på. En løsning, der tager udgangspunkt i virkeligheden, kan give medarbejderen mere end tid. Den kan give plads. Plads til at tænke. Plads til at tage ansvar. Plads til at bruge sin faglighed. Plads til at gøre noget, der ikke stod i en manual. Og det er ofte dér, motivationen bor. Ikke i endnu en bonus. Ikke i endnu et KPI-slide. Men i den dybe, næsten stille fornemmelse af, at det her betyder noget og at jeg betyder noget i det.

Skræddersyede løsninger handler derfor ikke kun om effektivitet. De handler om at skabe systemer, der passer til den måde, mennesker faktisk arbejder på. Når teknologien tager udgangspunkt i virkeligheden frem for at tvinge virkeligheden ind i faste rammer, opstår der en naturlig sammenhæng mellem mennesker, processer og ambitioner. De formes omkring virksomhedens mennesker, arbejdsgange og mål frem for omvendt. Og det er ofte her, de stærkeste resultater skabes.

Der, hvor menneskeligheden bor.

Det er her forbindelsen mellem menneskelig trivsel og forretningsmæssig værdi bliver tydelig. For et menneske, som føler sig overflødig, vil sjældent skabe samme kraft som et menneske, der føler sig betydningsfuld. Et menneske, der kun følger en proces, vil sjældent engagere sig på samme måde som et menneske, der føler ejerskab over resultatet. Og et menneske, der kan se meningen med sit arbejde, behøver ikke altid blive motiveret til at gøre mere. Man vil ofte selv begynde at lede efter, hvordan det kan gøres bedre. Det er dér, trivsel holder op med kun at være et HR-begreb. Det bliver innovation. Det bliver kvalitet. Det bliver ansvar. Det bliver den ekstra tanke, der ikke stod i opgaven. Den ide, ingen havde tænkt på. Den detalje ingen havde lagt mærke til. Den beslutning der reddede noget, før nogen opdagede, at det var ved at gå galt. Den medarbejder, der bliver lidt længere ved problemet, fordi det ikke længere føles som virksomhedens problem. Det føles som vores, og som et vi ønsker at løse. 

Måske er det derfor vi skal være varsomme med at gøre mennesket til den sidste ineffektivitet, der skal optimeres væk. For det, vi kalder ineffektivitet, kan nogle gange være det sted, hvor menneskeligheden bor. Samtalen, der tog længere tid end planlagt. Idéen, der ikke stod i systemet. Den faglige vurdering, der ikke kunne reduceres til et enkelt klik i et system. Den medarbejder der sagde ”vent, jeg tror vi kan gøre det her bedre”. Det ser måske ikke effektivt ud på papiret, men det kan være præcis dér, den største værdi bliver skabt. For mennesker skaber ikke kun værdi, når de gør det, de bliver bedt om. De skaber værdi, når de føler sig frie nok til at opdage det, ingen endnu har bedt om. Så måske er den mest menneskelige form for innovation slet ikke at ændre på mennesker, men at skabe løsninger, der respekterer den måde, mennesker fungerer på.

Sophie Kiesbye.